Den. 5. Maj 2018 måtte vi sige et vemodigt farvel til vores højt elskede Curly Coated Retriever "Lasse" 12 år gammel. Vores curly meritter med 3 prægtige retrievere, "Jack", "Macrae" og "Lasse" i årene 1997-2018 slutter hermed, da vi har valgt at skifte hunderace til en mellemstørrelse hund: Lagotto Romagnolo.
Curlyen findes i to farver; Sort eller leverfarvet. Curlyen er den ældste og største retriever, og har været brugt som jagthund siden 1800 tallet. Curly Coated Retrieveren er ikke så udbredt herhjemme, den første curly blev importeret fra England til Danmark i 1968. Curlyen opdrættes nu i England, USA, Canada, Holland, Australien, New Zealand, Sverige, Norge, Finland, samt i Danmark. Men der bliver årligt kun født ganske få hvalpe i Danmark, og man skal gøre sig fortjent til at få en Curly Coated Retriever, da det er en hund som knytter sig meget til sin ejer. Til gengæld bliver man, når man først en gang har lært racen at kende, fuldstændig fascineret over denne herlige krøllede store hund, som altid er klar til sjov med sin ejer.
Alt i alt er curlyen mere robust og egensindig end de andre retrievere, og alligevel besidder den også en "will to please" (vilje til at behage) . Den stiller større krav til opdragelsen, som allerede må påbegyndes på hvalpestadiet og være konsekvent. Underdanighed er curlyen fremmed. Måske derfor har den attraktive hund aldrig nået de andre retrievere i popularitet og hører i dag til de sjældnere hunderacer, på trods af at den med den rette socialisering som hvalp og unghund, er en glimrende jagt-, brugs- og familiehund.
Den aktive unghund er sent udviklet og behøver en tålmodig, kærlig ejer, som på en rolig måde evner at sætte sin vilje igennem, og som kan tilbyde den god plads, megen motion og beskæftigelse. Jagt, mark, brugs, -og Lydighedsprøver, agillity, redningshund, førerhund,
servicehund, udstilling, -curlyen kan benyttes på mange områder. Den har blot behov for daglig leg, jævnlige udfordringer og motion, samt tæt tilknytning til familien da det er en meget kærlig hund, som gerne sover i arm, flyder i sofaen og også er tålmodig i sin omgang med børn og gerne finder på sjove lege. Hvis man ikke aktiverer sin curly, finder den selv på noget sjovt! -det er så ikke altid lige ødvendigvis nogle løjer som ejeren finder morsomme.
Curlyens pels ligner til forveksling pudlens, dermed ophører ligheden dog, da Curlypelsen har underuld og fælder ganske som de øvrige retrieverracer, hvilket ikke gør den allergivenlig. Den førsteklasses jagthund og fremragende svømmer er ufølsom over for al slags vejr. Pelsen kræver ikke megen pleje, den må ikke børstes, skal kun studses, fugtes med lunkent vand og masseres med fingerspidserne. Den største retriever hører til de ældste vandhunde. Der består sandsynligvis et slægtsforhold til Puddel, Irish Water Spaniel, New Foundlander og Labrador Retriever. Karakteristisk er det glatte ansigt og den tætte, fastkrøllede pels. Den isolerer mod kulden i vandet og beskytter hunden ved passage af tornekrat. Hunden har et udpræget beskyttelsesinstinkt, den blev i England fortrinsvis holdt af jagtopsynsmænd, som måtte kæmpe imod krybskytter.
"Curlyen er en livsnyder af format", den er irsk i sin natur, dvs. den gør aldrig noget helt perfekt, men altid med hjertet på rette sted ..."
Magriss Grand Prix (Lasse) født d. 10 April 2006. Opdrætter: Kennel Magriss Marita Jönsson, Sverige. Der var 11 sorte hvalpe i kuldet:
Kuldsøskende: | Kaldenavn: | By/land: | ||
Søstre: | ||||
Magriss Glamour Girl | Allis | Eskildstuna, Sverige | ||
Magriss Goody Twoshoes | Loppan | Helsingborg, Sverige | ||
Magriss Go Crazy z Zawrakiej | Caddie | Polen | ||
Brødre: | ||||
Magriss Give Me Five | Robbie | Ekeby, Sverige | ||
Magriss Give Me A Break | Maurice | Göteborg, Sverige | ||
Magriss Guardian Angel | Skarre | Holland | ||
Magriss Go For IT | Lipton | Helsingborg, Sverige | ||
Magriss Get Ready | Petter | Sandviken, Sverige | ||
Magriss Glitter And Glam | Nemo | Stockholm, Sverige | ||
Magriss Get It Right | Benny | Ekeby, Sverige | ||
Far: | ||||
SE V-08 SE U(U)CH SE V-03 CORNERSTONES CASANOVA | Rikki | |||
Mor: | ||||
SE U(U)CH CURLY COTTAGE EIRA | Cobra |
Lasse's udstillings og prøveresultater:
Beståede programmer i Dansk Brugshundeklub med Lasse:
Nov. 2015 Rally Lydighed Begynder
Nov. 2010 Brugshundekursus 1 Eftersøgning
Jun. 2009 Brugshundekursus 1 Spor
Mar. 2009 Lydighedshundekursus 1
Mar. 2008 Lydighedsgrundkursus
Jun. 2007 Brugshundegrundkursus II
Mar. 2007 Brugshundegrundkursus I
Nov. 2006 Hvalpemotivationskursus
Vores forrige curlyer:
Dancurl's Jack (til venstre på billedet):
Jack f. 13 August 1997, † 2/6 2006. Opdrætter: Dan Poulsen, DK.
Udstillings og prøveresultater
Capercaillie´s Hunting Macrae (til højre på billedet):
Macrae f. 6 April 1996, † 30/3 2006. Opdrætter: Merete Stub, DK.
Udstillings og prøveresultater
Jeg har haft 13 chinchillaer i årene 1999-2015
Da vi havde intakte hanner fik de igennem et par år, unger hvert år i maj måned. Jeg havde indrettet et stort voliere bur i et hjørne af stuen med klatregrene, sovekasser, sandbad og naturlige miljøer. Mine hunde har altid været bedste venner med chinchillaerne og lært at omgås dem fra de var små. Så chinchillaerne klatrerde lystigt rundt på vore hunde når de er ude at lege og hundene løb jævnligt hen og så til dem.
Mine chinchillaer: